Fnat

Generelt om fnat

Fnat er en meget smitsom hudinfektion, som forårsages af fnatmiden (scabiesmider). Fnat er en forholdsvis hyppigt forekommende sygdom i Danmark, og den smitter ved tæt kontakt fra person til person.

Fnatmiden graver gange i huden og lægger æg, derved opstår der en meget irriterende og generende kløe. Man opdager ikke fnatmiden, men 2-3 uger efter smitten fremkommer kløen, og der kommer meget ofte røde prikker og nogle gange kommer der også små blærer.

Udslættet og kløen skyldes en allergisk reaktion på fnatmiden.

Hvis man oplever at der pludselig forekommer hudkløe, kan det skyldes fnat. Har man mistanke om, at det kan være fnat, skal man søge læge hurtigst muligt, som kan være behjælpelig med at få be- eller afkræftet diagnosen.

Det er ikke nemt at få diagnosticeret fnat med sikkerhed, da det er meget svært at fange/grave en fnatmide frem, så man kan se den i et mikroskop. Hvis ikke man kan grave en fnatmide frem, kan der ikke med garanti stilles diagnosen fnat.

Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der behandles med en creme med steroid, der hjælper på kløen og hævelsen af huden. Efter 1 uges tid uden kradsen og kløen, er det nemmere at finde en fnatmide.

Hvis man har fået fnat

Fnat er en sygdom, som ikke forsvinder af sig selv. Det er nødvendigt med en medicinsk behandling, for at fnat forsvinder igen.

Hvis behandling ikke lykkedes, skyldes det højest sandsynligt ufuldstændig påsmøring af cremen til behandlingen eller brug af cremen i for kort tid. Der kan dog forekomme smitte igen, og så er behandlingen den samme.

Følges medicinens vejledning, så bliver de fleste raske igen. Gives den korrekte behandling, så vil symptomerne gradvist aftage i løbet af et par uger.

Hvis man ikke får behandlet fnat, kan man risikere at udvikle eksem eller en anden kronisk hudlidelse.

Har man være uheldig at få fnat hos en af medlemmerne i husstanden, er det vigtigt, at hele husstanden kommer i behandling for at forhindre et nyt udbrud. Det samme gælder for en ens seksualpartner, da fnat smitter ved tæt kontakt.

Har du spørgsmål eller er i tvivl omkring fnat kan du her tale med en læge via videokonsultation, men du er også velkomment til at skrive til vores læge som sidder klar til at svare på dine spørgsmål.

Fnat - Hejdoktor.dk

Hvad kan Hejdoktor hjælpe med?

Ønsker du at få en hudlæge til at hjælpe med din behandling af Fnat eller blot tage stilling til om du skulle have fnat, eller er du i tvivl om symptomer eller andet omkring sygdommen kan du få en email- eller videokonsultation med vores læge.

Du har ligeledes mulighed for at medsende et billede for at give lægen et bedre indtryk og visuel mulighed for at vurdere dine symptomer.